Hyndedesigner

625,00 kr. / 500,00 kr. ekskl. moms Inkl. moms

Design din egen hynde

i vores hyndedesigner. Se prisen med det samme og køb online. Har du tilføjelser, kan du kontakte os, eller skrive det i bemærkningsfeltet der kommer ved bestilling.

Indtast målene på din hynde. Skal det eks. være til en bænk, alkove, vindueskarm, så tag de stramme mål af fladen som hynden skal passe på.
Skum og læder er levende materialer, så det kan ikke laves på nøjagtig millimeter mål.

Tykkelsen

Du kan vælge tykkelsen på hynden. Op til 6 cm tyk, laver vi hynden i 50 kg koldskum. Over 6 cm tyk, laver vi den i 38 kg koldskum.

Læderhynder anbefaler vi på maks 6 cm i tykkelsen.

Længden

Er læderhynden længere en 1,2 meter, vil der komme sammensyninger. Det kan der også alligevel, hvis du ønsker det. De pynter jo.
Stofhynder får ingen sammensyning på overfladen.

Leveringstid

Når vi har fået din ordre, så bestiller vi straks materialer hjem og derefter kan vi meddele dig hvor lang leveringstiden er. Typisk 1-3 uger.

Læs mere om materialer til hynden, nederst på siden.

 

Har du ønsker til andre materialer eller farver, så spørg. Du er også velkommen til at komme i showroom i Hedensted og kikke på farveprøver.

 

Design din egen hynde i specialmål

Vælg Materiale*
Indtast ønsket tykkelse (cm)*
Indtast ønsket længde (cm)*
Indtast ønsket dybde (cm)*
Vælg Læder*
Vælg farve*
Vælg Stof*
Vælg farve*
Vælg Uld*
Vælg farve*
Vælg Bagbeklædning*
Vælg Syning*
Indtast ønsket antal knapper*

Din hynde:

Samlet pris i alt: 625,00 kr.

Beskrivelse

Vi har mange forskellige typer betræk til din nye hynde.

Ønsker du din hynde i andet betræk, end det du kan vælge i listen, så kontakt os.
Har du brug for hynder til campingvogne, både, autocamper med mere, så kontakt os for et tilbud. Medsend gerne billeder på salg@egholmstole.dk

Lædertyper

Vi har flere typer standardlæder. har du specielle ønsker, så kontakt os.

Sierra læder er en praktisk læder, som vi anbefaler til børnefamilier. Den er nem at rengøre. Læs mere om Sierra læder på vores leverandørs hjemmeside
Vores standardfarver er Sort, cognac og mocca.
Overfladen er mat og ruflet.

Sidney læder er en semi anilin læder og også praktisk.
Vores standardfarver er sort og brandy.
Læs mere på leverandørens hjemmeside
Overfladen er glat og blank

One med vintage effekt. Den er ikke praktisk, men super flot.
Den fås i 1 farve, som jeg ville kalde for cognac. Men den hedder Hennesy.
Læs mere om den på Camo´s hjemmeside

Tundra anilin læder. Når det skal være ekstra lækkert. Den er heller ikke praktisk. Hvert et mærke er et varigt minde. Fås i farven Fawn, som jeg vil kalde for en sandfarve.
Læs mere om Tundra

Genova Naturlæder fra Camo læder. Læderet kommer fra Sydtyske tyre. Den har en silkeblød overflade og har naturlige mærker fra tyrens liv på marken. En meget eksklusive læder.
Læs mere om Genova

Stof hynde

Margrethe uld fra Nevotex. Et lækkert, slidstærkt og bæredygtig uld, da den er med 70 % recycled uld og det kan vi jo godt lide.
Den hedder Margrethe og fås i mange lækre farver. Vi køber den farve hjem du ønsker.
Se farverne på Nevotex´s hjemmeside

Hestedækken Klampenborg 100% Uld
Fås i rød og blå

Lido Polyester fra Nevotex. Den er praktisk, flot og changere i farven. Den er slidstærk og fås i rigtig mange farver. Farverne er desværre ikke gengiver ret godt, på deres hjemmeside, men se dem på Nevotex´s hjemmeside

Liso Outdoor stof som er vandafvisende. Fås i sort, grå, Silver og sandfarvet.

Dolce kunstlæder, er en lækker blød kunstlæder, som er åndbar, kan rengøres og tåler sprit. Er også vandtæt. Det er syningerne dog ikke.

Valencia kunstlæder, er velegnet til legemadresser og til både. Har du specielt ønske til farven, så kontakt os.

Linoso polyester, er 100% polyester, meget slidstærkt. Den har en hørlook overflade.

Sealife 100% genanvendeligt polyester. Garnet er lavet af plast fra havet. Det kan ikke mærkes på materialet for det føles som et almindeligt stykke stof. Det et grovvævet med blød overflade. Det fås i skønne farver og så er det slidstærkt. Læs mere om det på Nevotex´s hjemmeside

Bagbeklædning

Fibertex er det mest brugte, da hynden får luft. Den fås i brun og i grå.

Antiskrid er en kunstlæder, der har en overflade, som gør at hynden ikke skrider. Dette anbefales hvis hynden skal lægge fast og ikke skride. Ved læderhynder er det en ulempe, da luften ikke kan komme ud af hynden. Men til hynder i vindueskarm, er det at anbefale, samt til bænke hvor småbørn skal kravle op og ned.

Fibertex med velcro. Vi kan sy velcro på bagsiden af hynden. Der medfølger velcro med klister på, som kan klistres på væggen/bænken.

Vendbar hynde med samme stof for og bag.

Symetode

Ja, der er mange ting at tage stilling til, når man gerne vil have en ny lækker hynde 🙂
Vi kan sy dem på flere måder. eks.

  • Et stort stykke, hvor der kun er syet ned i hjørnerne. Anbefales til stofhynder i alkover.
  • En glat top, og med påsyet kant med pyntesyning.
  • Læderhynder syer vi af flere stykker læder, med dobbelt sammensyning.
  • en glat top der går ned over siderne, med påsyet kant i enderne.

Se billederne i galleriet som inspiration.

Knapper

Vi kan lave polstrede knapper i en diameter på 2 cm.
Vælg antal knapper, og vi tager dialogen via mail, omkring hvordan I ønsker at knapperne skal sidde.